CARLA MICKELBORG.

”Du bliver ikke glad af at veje mindre. Du bliver glad af at føle dig fri og lækker, som den du er – også uden at leve af suppe i en uge”

YouTuber, blogger, tv-vært, skuespiller… Der er mange fancy titler på CV’et. Med sit talent foran skærmen har Carla gjort det til sin levevej at fortælle om, hvordan man sætter mål med hjertet – det har hun nemlig et helt specielt redskab til.

Hvem er du? Hvor kommer du fra?

Jeg er basically vokset op med min mor, fordi jeg først mødte min Far i en sen alder. Først boede min mor og jeg i en lille by på Sjælland. Hun arbejdede som reklametegner, men fandt ud af at miljøet var for overfladisk til hende, så hun ville lave noget andet. Vi tog så til Nykøbing og indlogerede os på et nedlagt hotel, der var lavet om til lejligheder. Her boede vi sammen med min mors veninde, som også havde en lille datter. I den ene ende var der et atelier, hvor min mor og hendes veninde malede og holdt receptioner. I den anden lå vores lejlighed, som var 200 kvadratmeter med en kæmpe altan. Det var også her min mor mødte min lillebrors far. Da hun blev gravid med ham, flyttede vi til København, fordi hun ville have, at vi skulle vokse op der. Min mor har altid taget nogle lidt alternative beslutninger.

Hvad har det lært dig?

Det har lært mig, at man ikke bare skal stagnere og tænke: ”det er ok”. Det har givet mig en tro på, at alt er muligt – vi gør det bare! Det med at tro, at det er okay – at det kun er okay… At ens job er okay, og weekenden er højdepunktet. Hvorfor skal man give sine bedste tider af døgnet væk til et arbejde, hvor man ikke er glad. Man skal gøre noget, som giver en glæde. Glæden kan man få ved at gøre det, man virkelig har lyst til.

Hvad har du været igennem for at opnå balance i dit liv?

Ofte sker det, at man har en drøm baseret på en forestilling om virkeligheden. Min drøm var at blive skuespiller. Jeg troede det handlede om at være kreativ, fri, ha’ det sjovt på settet, tjene en masse penge og leve af at være sig selv. Men det var slet ikke tilfældet. I forbindelse med min rolle som Søs i Far til fire måtte jeg erkende, at det ikke var virkeligheden – i hvert fald ikke som børneskuespiller. Jeg kan huske, at jeg havde helt vildt meget lyst til at være kreativ og skabe noget selv, når jeg endelig var færdig med at filme.

Hvornår gik det op for dig, at det ikke var den vej, du skulle?

Da jeg blev færdig som student, søgte jeg ind på skuespillerskolen. Jeg gik videre til tredje prøve, men kom så ikke ind alligevel. Året efter søgte jeg ind igen, men kom slet ikke videre. Derudover fik jeg også rigtig mange afslag på mine castings. Det var pisse hårdt. Jeg kan huske, at jeg stoppede op og tænkte: ”Okay, hvorfor møder jeg så meget modstand? Hvad er det universet prøver at fortælle mig her?”. Det kan måske godt lyde lidt ”sol-, måne- og stjerne agtigt”, men sammen med min mor, som også er coach, fandt jeg frem til, at jeg forbandt nogle værdier med mine drømme. Nogle gange stemmer drømmene og værdierne ikke overens, når man mærker rigtig efter. Sådan var det for mig med skuespil. Samtidig fandt jeg frem til, at man jo kan finde de her værdier andre steder – måske som tv-vært.

Hvad gjorde du så?

I forbindelse med en komsammen hos min agent mødte jeg Pelle Hvenegaard, som har været samme proces igennem. Han er tidligere børneskuespiller (Pelle Erobreren red.) og arbejdede på det tidspunkt som tv-vært og lavede tv-koncepter, og havde taget en journalistisk uddannelse. Han sagde til mig: ”Din energi og det du kan helt naturligt, det mister du aldrig, men du bliver nødt til at få nogle værktøjer i din kuffert. Ellers kan du ikke holde skruen i vandet og vil blive udbrændt som 30-årig, fordi folk er trætte af at se på dig”. Det gjorde, at jeg søgte ind på uddannelsen som TV- og medietilrettelægger. Jeg tænkte: ”Fandeme så! Det vil jeg sgu prøve” – og kom så ind efter at have søgt et par gange.

Det virker til, at du er opvokset i et miljø, hvor I har talt åbent om tingene?

Ja, det har vi. Jeg gider ikke at sidde og snakke om noget ligegyldigt. Det interesserer mig slet ikke. Det er altid lige på og hårdt. Jeg har et par gange overtrådt folks grænser, hvor en eller anden har sagt ”ej, det vil jeg ikke sige, jeg kender dig ikke rigtigt”.

Har det været svært at være ærlig overfor dig selv?

Ja, jeg synes egentlig, det er svært at være ærlig overfor mig selv, fordi jeg også er rigtig god til at få det bedste ud af alting. Nogle gange kan jeg godt sige: ”Ja ja, gå du nu bare ned og dans så skal du nok komme videre, det skal du ikke tage så tungt”. Her kunne jeg godt være bedre til at sige: ”Nej fandeme nej, det her har været dårligt for længe, nu må du simpelthen sige fra”.

På din YouTube kanal snakker du meget om at træffe valg med hjertet? Hvordan gør man det?

Det handler om at finde frem til, hvad det er for nogle værdier, der betyder noget for dig. Min mor og jeg har udviklet en visionskalender, som er et værktøj, hvor man sætter billeder på sine mål, værdier og ønsker. Lige nu har jeg fx et billede af en dame, der ligger i sin seng med en bog og et håndklæde om håret. Man kan se, hun har taget sig til tid til det. Når jeg kigger på billedet, bliver jeg mindet om den her stemning, jeg godt kan lide i mit liv. Jeg skal ikke stresse og ikke presse et eller andet ned i halsen på nogle. Alt skal nok ordne sig. Lige nu er dét et vigtigt aspekt i mit liv, men på et andet tidspunkt kunne det være at have en høj energi og at have det sjovt.

Hvad gør dig glad?

Lige nu er jeg i en periode, hvor jeg kan mærke, at det er vigtigt, at jeg kommer til zumba og yoga. Det giver mig enorm meget energi, og jeg bliver bare glad af det. Derudover synes jeg, det er en kæmpe livskvalitet for mig, at jeg ikke skal op tidligt hver morgen, men har god tid og arbejder hjemmefra. Det elsker jeg.

I mange år har jeg mentalt haft fokus på de ydre ting. Fx at jeg gerne ville tabe mig. Efter mange år uden den store effekt har jeg taget en beslutning om, at jeg vil slutte fred med min krop og vende blikket indad. I stedet for hele tiden at gå og være bekymret har jeg overskud og tid til at bruge min energi på noget andet.

Kan alle nå dertil hvor du er? Hvad skal der til?

Jeg synes, en psykolog kan være okay for nogle, hvis man har været igennem noget traumatisk, man skal have bearbejdet. Som udgangspunkt synes jeg fortid er fortid. Prøv at få det bag dig så hurtigt som muligt og kom videre. Du er ikke i din fortid, du er nu og her og skal give slip på alle de gamle domme og vaner. Det kan man gøre effektivt ved at skrive sine værdier ned, sætte billeder op af det – og minde sig selv om det hver dag.

Hvad gør du, når du har en dårlig dag?

Jeg prøver at sige til mig selv, at det som har gjort mig ked af det, er at min illusion om virkeligheden ikke var rigtig. Virkeligheden, det der sker omkring os, er jo, som det er. Man kan vælge at gå fuldstændig ”apeshit” over det, eller man kan sige: ”Okay, det var ikke sådan, jeg havde forestillet mig det”. Hvis der er noget, jeg er rigtig ked af, så er det selvfølgelig okay at være ked af det. Det skal man også acceptere. Ellers prøver jeg at tænke på de ting i mit liv, som gør mig glad. Hvis man tvinger sig selv til at tænke på tre ting, man er glad for, så har man allerede højnet sin energi en lille smule – og det gør det lidt nemmere at komme igennem.

Når du reflekterer over dit liv – hvad tænker du så?

Jeg kunne godt have sparet mig selv for en masse dårlige oplevelser ift. alt det her med mad, motion og dårlige tanker om mig selv. Jeg vil gerne have været lidt hurtigere om at forstå, at det slet ikke er der lykken ligger. Du bliver ikke glad af at veje mindre. Du bliver glad af at føle dig fri og lækker, som den du er – også uden at leve af suppe i en uge. Det med at tro at lykken ligger uden for én selv, det vil have været fedt at have vidst noget før.

Hvad er dine planer for fremtiden?

Planen er, at lave den her tanke om at sætte billeder på sine mål, værdier og ønsker til en forretningsplan. Der er alle mulige afarter af den her tanke, som vi er i gang med at bygge et stort imperium op omkring. I min fremtid satser jeg på at kunne hjælpe folk med at komme hjem. Hjem til deres sande værdier i stedet for at tro at de skal lave alle mulige krumspring for at blive glade. Alle de mål vi sætter, er jo fordi vi tror det gør os glade, men hvis vi ikke er glade undervejs, mens vi når målene, så bliver vi det heller ikke, når vi kommer frem til det.