Derfor er det vigtigt, at du gør én ting ad gangen

Kender du følelsen af at have svært ved at overskue din dag og aaalt det, du skal have gjort?

Du synes måske ikke, du har tid nok til at nå det hele. Måske er opgaven vanskelig eller svær at starte på, så du laver overspringshandlinger, skifter mellem opgaver og ender med ikke at færdiggøre noget som helst.

Den moderne verden byder på utallige distraktioner. Vi har et hav af dårlige digitale vaner, åbne kontormiljøer, der giver mulighed for konstant at lade sig forstyrre – og mange arbejdspladser har skabt en kultur, hvor vi skal være til rådighed for vores omgivelser hele tiden.

Der er altså ikke noget at sige til, at vi nemt lader os slå ud af kurs. 

Men med det rette fokus og én ting ad gangen, kan vi øge effektiviteten og vinde over to do-listen.

Her er hvad du skal gøre:

  • 1 | Først skal du danne dig et overblik over, hvad du skal huske, planlægge, købe, hvem du skal ringe til osv. Alt sammen på ét stykke papir. Brug I’M A DOER’S today-planner (gratis)
  • 2 | Kig på din liste. Hvad er det vigtigste i dag? List de 3 vigtigste opgaver og fokusér på dem.
  • 3 | Gå i gang med din vigtigste opgave, og fokusér på den indtil den er løst, eller du har arbejdet på den i det stykke tid, du har besluttet dig for at bruge på opgaven.
  • 4 | Når du er færdig, sætter du et (tilfredsstillende) flueben ud for opgaven på din to-do liste.
  • 5 | Nu er du klar til at fokusere på næste opgave. Inden du gør det, så hold en lille pause. Skænk dig selv et glas køligt vand eller gå en tur rundt om blokken.
  • 6 | Hvis der kommer flere opgaver ind i dag, siger du “tak, det kigger jeg på i morgen eller næste uge” og noterer det på en post-it, som du hiver frem, når du atter danner dig et overblik og skal prioritere dine opgaver i morgen eller næste uge.
Du kan se på instagram, hvordan jeg bruger I’M A DOER’S gratis today-planner.

Eksperter siger, at vi skal træne vores koncentrationsmuskel for at blive bedre til at arbejde fokuseret. Det kan f.eks. være ved at læse i en bog, hækle eller et andet projekt der kræver vores fokus..
Se evt. denne artikel om, hvad hækling, maling eller en pen og et papir kan gøre for dig.

God fornøjelse.