Danske HELENE ARCA har konverteret til islam

Helena Arca er pæredansk. Hun er vokset op i Holbæk og arbejder til daglig som sygeplejerske på Amager Hospital. Hun er en nysgerrig sjæl, der er fyldt med dansk sarkasme, et stort gå-på-mod og så er hun konverteret til islam.

Helene begyndte allerede som 12-årig at drikke alkohol og eksperimentere med stoffer. En fredag aften i byen endte med at vende op og ned på det hele – og førte Helene ud på en rejse, der resulterede i, at hun som 16-årig konverterede til islam.  

Hvad er din baggrund? 

Jeg kommer fra Holbæk ca. 60 km fra København. Jeg er vokset op i et stille og roligt hjem. Mine forældre blev skilt, da jeg var lille, og jeg har boet hos min mor. Min mor er også gammel sygeplejerske, og min far er civilingeniør.

Hvorfor konverterede du til islam?

Jeg var i byen fredag aften som altid. Vi havde drukket en del whisky og taget nogle stoffer, som en af mine venners bekendte havde med. Det havde jeg prøvet før, så jeg tænkte, det var okay. Jeg gik ind på dansegulvet og husker, at dem jeg stod og dansede med forsvandt længere og længere væk – som i en tunnel. Alt sortnede, og jeg faldt om. Jeg husker ikke mere derfra. Sidenhen har jeg fået fortalt, at jeg blev trukket ud i et baglokale og begyndte at råbe på Allah på arabisk. Det er meget mærkeligt, for jeg havde altid gjort lidt grin med muslimer. Den situation gjorde, at jeg fik alkohol og stoffer helt ud af mit liv. Den fik mig også til at tænke, at der måtte være noget helt galt, når livet kunne ende så brat. Det gjorde det jo heldigvis ikke for mig, men det var tæt på. Det satte mig ud på min rejse…

Jeg er vokset op med kristendommen. Min farmor er ret kristen, men jeg kunne ikke rigtig finde svar i den. Jeg har aldrig kunne forholde mig til treenigheden. Jeg havde en veninde, som jeg egentlig synes var lidt pinlig at gå med på gaden, fordi hun var begyndt at bære tørklæde. Jeg blev dog mere og mere fascineret af den ro, hun havde i sig selv, når hun bad. Samtidig var hun meget bevidst om, hvordan livet var. Jeg tænkte, at det var interessant men ville ikke erkende det overfor hende, så jeg gik stille med dørene og undersøgte islam af andre veje. Et halvt år efter fortalte jeg hende, at jeg var interesseret og spurgte: ”Kan jeg blive muslim”. Hun svarede: ”Ja, men har du tænkt over det?” og ”er du nu sikker?”. Hun tog mig så med til nogle forskellige møder, og jeg fandt stille og rolig ud af, at det gav mening for mig. Der har aldrig været pres fra nogle.

Så det var ikke fra den ene dag til den anden?

Nej, for det er ikke legetøj. Islam er en livsstil, som kan give dig rigtig meget godt, men hvis du ikke er ét med den, så kommer du ikke til at få særlig meget positivt ud af det. Jeg er ikke tilhænger af de kvinder, der konverterer pga. en mand. De kommer ikke til at bidrage til samfundet, fordi de følger en mand i stedet for at følge deres tro. Jeg går heller ikke ind for burkaer. Det har aldrig været meningen. Gud vil ikke skabe et menneske til at rende rundt og lukke sig inde i et telt.

Hvad var det, der tiltalte dig ved islam?

Jeg følte, at islam opfyldte flere af de ting, som jeg altid har været nysgerrig på. Bl.a. det med at dét her liv ikke er endestationen. Ovenpå mit massive hashindtag fik jeg nogle meget store psykoser i en periode, hvor jeg blev dødsangst. Fx turde jeg næsten ikke at spise brød, for hvad nu hvis det sad fast i halsen. Jeg turde heller ikke bade på en ferie i Tyrkiet, fordi jeg var bange for at blive taget af bølgerne. Da jeg så begyndte med Islam, fik jeg en anden tilgang og ro og tænkte: ”Nåh ja, det her er ikke alt. Hvis livet pludselig slutter, så er det ikke det værste, for vi er trygge og skal mødes igen”. Det var meget vigtigt for mig.

Undersøgte du andre muligheder?

Ja, jeg gik i dybden med kristendommen. Jeg kan min bibel udenad. Jeg forstår kristendommen og er tilhænger af meget fra den kristne tro. Islam er også en efterfølger af den. Enhver muslim skal tro på jødedommen, biblen og Mosebøgerne.

Hvad betyder tørklædet for dig?

Det betyder afseksualisering og frigørelse af mig som person – man ser mig og ikke min krop eller mit udseende. Samtidig er det et talerør mellem min danske nationalitet og min muslimske tro. Det er desværre sådan inddelt, at man i manges øjne ikke kan være muslim og dansk. Jeg føler, at tørklædet giver mig anledning til at tale om min tro og til at bidrage med rigtig meget positivt til samfundet. Nogle får nemlig et mere nuanceret billede af islam, når jeg står som pæredansk, har dansk humor og kendskab til dansk kultur – men bærer tørklæde.

I koranen står der meget om tildækning, men ikke på hvilken måde eller facon. Blot at man skal dække sig til. Så i starten gik jeg ikke med tørklæde. Da der så kom stor debat i Danmark omkring tørklædet, om hvor forskruede og undertrykte vi var, blev det alfa og omega for mig at tage det på. Omverdenen skulle ikke bestemme, om jeg var undertrykt eller ej.

Har det haft nogle omkostninger for dig, at du har valgt at konvertere?

Det var først, da jeg valgte at tage tørklæde på. Den dag lukkede min mors familie mig ud af fællesskabet, og jeg har faktisk ikke rigtig haft kontakt med dem siden – med undtagelse af min kusine. Min far snakkede ikke til mig i 2,5 år, men har så siden indset, at det var uvidenheden, der gjorde, han reagerede på den måde. Det første stykke tid ændrede det sig lidt mellem min mand og jeg, fordi han ikke er for tørklæde, men det har ændret sig nu.

Er det en udfordring at være muslim på dit job?

Der er aldrig problemer. Tværtimod. Jeg formår altid at møde patienterne med danske ordsprog, talemåder eller dansk humor. Når jeg gør det, har jeg lagt mærke til, at de glemmer tørklædet.

Hvad siger din arbejdsplads til, at du skal bede fem gange dagligt?

De siger ikke noget til det. Jeg har ikke behov for at pådutte andre min tro. Når der er tid til det, går jeg for mig selv uden at plapre op om det. Der er en lille trappeopgang, hvor der ikke kommer nogen, så dér kan jeg godt finde på at gå ud. Ellers er det nok bare at sidde på en stol og kigge fem minutter ud i luften for at koble af. Det er egentlig bøn nok i sig selv.

Alt i alt virker det til at have været et positivt forløb for dig?

Ja, jeg kan ikke klage. De dårlige ting, jeg oplever, sker på de sociale medier. Det er forfærdeligt. Der er folk, der bare sidder bag skærmen og godter sig. De ved oftest ikke engang noget om deres egen baggrund, kultur eller religion. De ved bare, hvad de mener om islam. Det kan være lidt svært at hamle op med.