JONAS WOJCIK.

 Foto: Marianne Post

“Jeg vil hellere cykle på en gammel slidt cykel og have mere fritid, end jeg vil købe en dyr Porsche og arbejde i 90 timer.”

Jonas Wojcik mistede sin far og store forbillede i 2014 efter et kort sygdomsforløb. Kun en uge efter hans far sov ind, startede han og en medstuderende “Movember Auction”, der med lynets hast blev en stor succes.

Hvem er du? Hvilken opvækst har du haft?

Jeg kommer fra en kernefamilie bestående af min mor, far, lillesøster og mig. Vi boede på en nedlagt landejendom i en lille landsby lidt uden for Jelling. Mine forældre havde stedet i små 40 år, men solgte det kort tid inden min far døde. Min mor havde en børnetøjsbutik på den lille matrikel, og min far var afdelingsleder hos LEGO i små 20 år og senere chef ved TREFOR. Jeg synes, mine forældre var fantastiske. De var et godt team, som har lagt stor vægt på, hvad der i mine øjne er sunde værdier.

Så det med at drive forretning og være entreprenant er noget der kommer hjemmefra?

Ja, både min mor, far og søster har været selvstændige. Vi er dog meget forskellige ift., hvordan vi driver en forretning. Jeg er ret overbevist om, at min søster synes, jeg er alt for business-minded og kontant.

Du var med til at starte “Movember Auction”, kun en uge efter du mistede din far. Hvordan kunne du det?

Jeg er meget kognitivt anlagt. Jeg skal have nogle redskaber – frem for sådan noget ”føle, føle”. Havde min far ikke haft kræft, havde mit bidrag til virksomheden ikke været det samme. Jeg tror, det gav mig et ekstra drive. Sorgprocessen er forskellig fra person til person. Nogle har nok brug for at grave sig ned og bare være ked af det. Men det er ikke den rigtige opskrift for mig. Jeg har forsøgt at gå til psykolog, men jeg synes, det blev alt for metaforisk. I stedet kom jeg i en sorggruppe gennem Kræftens Bekæmpelse med nogle jævnaldrende. Vi kunne relatere til hinanden, og det var fint. 

Jeg så enormt meget op til min far også inden sygedomsforløbet. Min søster tænker nok, at det er for meget nogle gange… men jeg forsøger at kopiere mange af hans kvaliteter. Han var et meget positivt menneske.

Hvad er det for nogle kvaliteter?

Hans sygdomsforløb giver et godt billede af, hvordan han var. Generelt tog han det med oprejst pande forstået på den måde, at han mentalt var meget dygtig til at omstille sig og til at bevare sit positive sind. Han spurgte ind til hvordan sygeplejerskernes weekender havde været, om det havde været en god koncert osv. Personalet endte med at flokkes om min far. Det er jo ret atypisk at møde en dødelig syg patient, der har overskud til at give igen. Det gjorde det ekstra svært for personalet, da de skulle formidle budskabet om, at der ikke var mere at gøre. Han endte med selv at tage ordet.

Hans overskud og positive tilgang til forløbet, men også til livet var dybt inspirerende. 

Hvilke konkrete redskaber har givet dig overskud?

Jeg har formået at få struktureret mine ting. Jeg siger fra, hvis jeg ikke føler, jeg kan kapere det. Og så har jeg fundet ud af, hvad der gør mig glad og giver mig ro. For mig er det en tur ved vandet, meditationsmusik, en god plade, vin og at smide telefonen til side i og ny og næ. Et godt lille staldtip er at sætte telefonen på “forstyr ikke”. Man kigger jo alligevel hele tiden på sin telefon, så man skal nok opdage, hvis nogle har ringet. Men du undgår at få et chok, hver gang den ringer.

Har din fars sygdomsforløb medført en bevidst ændring i din tilgang til livet?

På meget kort tid blev jeg pludselig 10 år ældre. Jeg mistede min far, vi startede en virksomhed, solgte den, jeg startede en ny, mistede mit barndomshjem, fik en nevø og min kæreste og jeg gik fra hinanden… Det gjorde, at jeg tænkte meget over tingene.

Jeg er blevet meget bevidst omkring min tid. Jeg har stiftet min nuværende forretning på baggrund af tid og ikke økonomi. Jeg vil gerne være fleksibel, flytbar og kun være afhængig af min computer og internet, så jeg kan arbejde fra alle steder i verden. Oplevelser er vigtige for mig. Jeg vil hellere cykle på en gammel slidt cykel og have mere fritid, end jeg vil købe en dyr Porsche og arbejde 90 timer. Det er i øvrigt også tidsspild, at lede efter parkering med de muligheder der er i Aarhus… 

Du har startet en del projekter op?

Ja, udover “Movember Auction” har jeg haft et projekt, der hed ”Brugt mode” – en pandang til Trendsales. Jeg har også importeret iPhone kabler hjem fra Kina, solgt Bjørn Borg boxershorts og haft gang i en webshop med bleer. Jeg har haft rigtig mange ting i støbeskeen, men aldrig stiftet de helt store forretninger med store risici. Alle mine satsninger har været kalkuleret. De seneste forretninger som er gået rigtig godt, er startet for 0 kr. De fejl jeg har begået, i forbindelse med tidligere projekter, har gjort at jeg står stærkere nu.

Hvordan eksekverer du, når du får en idé?

Først laver jeg det, der hedder en MVP – Minimum Viable Product. Det går ud på, at teste om ens produkt virker, inden man lægger alt for mange penge i det. Man finder ud af, om der er et marked for det, inden man sætter produktionen i gang. Det kan sparre dig mange penge. 

Dernæst laver jeg en såkaldt Business Model Canvas. Den skaber overblik og synliggør de værdier, man skaber for kunderne. Det handler jo sjældent om produktet. Man skal sælge værdien. Den skaber struktur og gør det muligt at fokusere på det, det handler om – i stedet for at løbe hovedløs rundt. At skrive en forretningsplan på 30 sider er i min optik ikke altid nødvendigt. Den her model kan give dig overblikket over din forretning. 

Disse modeller er to gode steps, inden man begynder at eksekvere sine idéer. 

Skal man være lavet af et specielt stof for at være selvstændig?

Ja. Den gode idé er en brøkdel af del hele. Det handler om at være i stand til at eksekvere idéerne. Jeg tror ofte, at folk er bange for at fejle og få et nej, men det er jo det, man lærer af. Der er ikke nogen, der kan det hele fra start. Det bliver man nødt til at erkende. Derudover skal man tro på sig selv. I starten handler det lidt om at tænke: ”Fake it till you make it.” Spring ud i det!