JOSEFINE VALENTIN

Du er formentlig stødt på Josefine på Instagram, hvor hun dagligt inspirerer sine følgere til at skabe det liv, de drømmer om. Det har hun nemlig selv gjort. Josefine er egentlig uddannet SOSU-assistent men tog en beslutning for år tilbage om at ændre sit liv. Hun sad fast i hamsterhjulet og følte sig drænet og ulykkelig. Hun valgte derfor at skabe den forandring, hun havde brug for. Det er hun i den grad lykkedes med. Udover at hun i dag lever af at dele ud af sin erfaring og livsglæde via Instagram og sin blog, kan hun også skrive forfatter, skoedesigner og foredragsholder på CV'et.

Min morgenrutine består af...

Mit vækkeur er min søn. Han vækker os typisk mellem 06 og 07. Her står vi så op, gør ham klar og kører afsted for at aflevere ham. Derefter tager jeg hjem, får morgenmad og går min daglige tur på 6 km med min hund, Karla. Det giver mig en god start på dagen og gør, at jeg får trukket luft ind, får skabt overblik og har god samvittighed overfor mig selv og min hund. Mit arbejde er meget skrivebordsarbejde, så er det rart at få god energi fra morgenstunden. 

Sådan kunne en typisk hverdag se ud...

Det er det sværeste af de syv spørgsmål. Der er nemlig ingen af mine dage eller uger der er ens. Jeg har 1000 bolde i luften – alt fra foredrag til forskellige kampagner. Jeg bruger også mine stemme til at bryde tabuer ved for eksempel at italesætte, at jeg bruger paryk. Det var en stor sårbarhed, som jeg har vendt til en styrke. Derudover viser jeg også tøj, da mode er en stor del af mig. Jeg har også lanceret en skokollektion i samarbejde med Copenhagen Shoes, som jeg også bruger tid på at sælge.

Dette giver mig god energi...

Det gør gåture, lydbøger, musik og positive mennesker.

Den vigtigste vejleder i mit liv er...

Min intuition. Jeg tror på, at kroppen giver dig alle de svar du har brug for. Spørgsmålet er bare om du lytter efter. Hvis man står over for en udfordring, som man mærker meget modstand på, så tror jeg, det er fordi kroppen forsøger at fortælle dig, at du skal lytte efter og prøve med et: ‘nej tak’. Dermed ikke sagt, at man ikke skal springe ud i nye ting, men øv dig i at mærke efter, hvorfor du gør som du gør. Er det for din eller andres skyld? Lær dig selv, at lytte til din krop. 

For at jeg kan arbejde produktivt, er det vigtigt, at...

Jeg har min mobiltelefon og min kalender. Jeg bruger en gammeldags kalender, fordi den skaber overblik for mig. At jeg visuelt kan se ugen, gør, at det hele ikke flyder sammen mentalt.

Sådan lader jeg op..

Jeg lader bedst op i naturen, og aller bedst ved Vesterhavet. Dér bliver jeg simpelthen et andet menneske. I hverdagen er det når jeg går en tur, men hvis jeg skal helt i synk med mig selv, skal jeg en tur til Vesterhavet.

Jeg følger med hos...

Jeg bliver inspireret af mennesker med god energi, humor, noget på hjerte og som giver stof til eftertanke. For eksempel @louiselovendalsgaard, som er god til at fremhæve ironien mellem mand og kvinde. Det er et hyggeligt hjem at følge med i.
Jeg kan også godt lide @blackbird_institute, som har nogle gode citater om familierådgivning, livskompetencer og relationsarbejde.

Følg Josefine

Seneste artikler

MAMMIS GELATO

MAMMIS GELATO @mammisgelato Mammis Gelato er en århusiansk isbutik, startet af Helle og Michelle, der også er mor og datter.

Læs mere »

The shop