“Der er ikke nogen idé, der kan testes, før den er aktiveret”

Med en portfolio der rummer succesfulde koncepter som Sweetdeal og senest Lemonsqueze, er man ikke i tvivl om, at Mik Strøyberg kan få ting til at ske. Hvordan gør han? Vi mødte ham på hans “legeplads” i New York til en kort snak om idégenerering, pension og nåh ja, bagning.

Hvor kommer du fra?

Jeg er født og opvokset i Vedbæk.

Har dine forældre også iværksættergener?

Min far har altid haft et iværksætter-gen i sig, men han har samtidig også et ansvarligheds-gen. Der er jo nogle forpligtelser, der følger med, når man får familie, og tingene ændrer sig. Jeg tror, han er af den skole, hvor tingene skal kunne hænge sammen. Men min far er en af dem, jeg har sparret mest med omkring entreprenante eventyrer, og han har været en stor faktor og adviser i alle de virksomheder, jeg har været en del af de sidste 10 år.

Hvordan opstår dine idéer typisk? Er det nogle, du fremtvinger, eller opstår de naturligt?

Det er nok for naturligt, for man skal passe på med ikke bare at gribe muligheder, fordi de er der. Mine yndlings bemærkninger er: ”Det kan man ikke”, eller ”sådan er det bare”. Når folk vedgår sig ”sådan er det bare”, så betyder det, at der ligger en forretningsmulighed, fordi der er mange, der gerne vil ændre det, men ikke har gjort det endnu. Fx hospitalsbranchen i USA. Man hører ofte folk sige: ”Jamen, sådan hænger den bare sammen”. Når jeg hører folk sige sådan, betyder det, at der ligger en forretningsmulighed. Vi ved, at alt kan ændres. Altså vi kan jo rejse til Mars…! Muligheder kommer ofte, fordi der er nogle ting, der møder hinanden. Nogle er gode til at gribe, og andre er gode til at sige: ”Det er en god idé”, og så bliver det til ingenting. Jeg tror ikke det handler om, hvordan man opsøger mulighederne, eller om man lader mulighederne opsøge en selv. Jeg tror mere, det er en eksekveringskraft, end det er en god-idé-kraft.

Hvad er dit første skridt, når du har fået en god idé?

Jeg griber fat i alle. Jeg er typen, der spørger 50 om råd i stedet for fem. Jeg spørger alle dem, jeg overhovedet kan komme i nærheden af. Også folk der overhovedet ikke ved noget som helst, om det jeg laver.

Hvad siger du så?

Ofte tester jeg for at se, om jeg kan overbevise mig selv. Jeg prøver at se, om jeg synes det er dejligt at pitche idéen, om jeg føler, den er værdiskabende, når jeg gør det. Jeg tester, om jeg kan se ”sparkle” – kan jeg se de andre tænke: ”Fuck det var godt tænkt”, eller ”det er en smart ting den der”. Jeg booker ikke et møde med folk eller sætter mig ned i to timer. Jeg gør det over en kaffe, en frokost eller en øl. Jeg præsenterer ikke så meget idéen. Jeg stiller mere åbne spørgsmål: ”Hvordan kan det være, de fleste kører på dét her, når den her måde kunne aktiveres relativt nemt?” Det giver mig en masse input. Jeg skriver ingenting ned, jeg lytter kun og samler det hele til mig, så jeg på et tidspunkt kan tage beslutningen hurtigt. Når jeg har besluttet mig, så er det lige gyldigt, hvad folk fortæller mig derefter, for så har jeg besluttet mig. Og der er ikke nogen idé, der kan testes, før den er aktiveret.

Hvilken vision ligger bag Lemonsqueeze?

Den første vision var at sikre de virksomheder i Europa, der havde det fulde potentiale, at de kunne udleve det. Der er mange virksomheder med potentiale, som ikke klarer sig på et amerikansk marked eller generelt ikke klarer sig globalt, fordi de ikke har de fornødne ressourcer eller kompetencemidler til at lave en markedsekspansion. Det handler ikke om deres produkt eller om, at deres team ikke er godt nok. Det handler om, at de ikke ved, hvordan de skal gøre det. Jeg syntes, det var synd at se de firmaer som havde potentialet, teamet og investeringen, at de rent faktisk ikke magtede opgaven. Det er jo en af de ting, jeg kan. Så der er en forpligtelse, synes jeg. Jeg har gjort det en del gange før, så det gav rigtig god mening at steppe ind og hjælpe folk med den del.

Hvad er vigtigt for, at du fungerer som menneske?

Jeg er enormt fokuseret på familie og på det gode liv. Forretning er sådan set bare en legeplads. Jeg har tre trin, som jeg altid kører med… Jeg har brug for at gøre nogle ting, som hele tiden gør mig aktiv og gør, at jeg lærer. Dvs. jeg bliver nødt til at være i en eller anden form for udvikling, så jeg fredag kan kigge tilbage og sige, nu har jeg flyttet mig og fået nyt ind. Hvis jeg går i tre måneder og kan se, jeg ikke flytter mig personligt, så bliver jeg ked af det. Det er en blanding af endorfinudslip, men også noget med spild af liv. Jeg har også brug for, at min familie har det godt og er glade i de omstændigheder, de er i. Og jeg har brug for, at jeg kan elske min familie, og de elsker mig. De tre ting spiller relativt heftigt sammen. Hvis jeg flytter mig og er glad, så har jeg et kæmpe overskud, så kan jeg elske min familie – og når jeg elsker dem, så genspejler det automatisk, at de også elsker mig. De tre ting er ”corner stones” for alt, hvad jeg tager beslutninger om.

Hvad er vigtigt for dig, for at du kan være produktiv?

Produktivitet kommer af at gøre noget, man synes er sjovt. Hvis du ikke synes, det er skægt, det du laver, så får du ikke noget for hånden. Alternativt skal der være en ”urgency” af, at du bagefter kan lave noget andet. For mig handler det om at have den konstante udvikling. Jeg kan godt lide at finde løsninger. Jeg tror bare, jeg synes, det er sjovt. Hvis det giver en værdi, så andre siger: ”Hold kæft, det er vi glade for”, så føler jeg, når jeg går i seng om aftenen, at jeg har gjort noget, der har rykket noget.

Har du samme tilgang til dine projekter på hjemmefronten?

Meget af det der sker derhjemme, det sker jo sammen med mine børn. Derfor er det lidt en anden ting. Man skal passe på med at blive alt for corny, men rejsen er vigtig – det er jo ikke det med at spise rugbrødet eller kagen, der er det sjove. Det er mere det med at finde ud af at lave det sammen. I min egen forældrepædagogik så roser jeg ikke bare mine børn og siger, de har været gode. Jeg roser dem, når de selv har fundet ud af, hvordan man kan lave noget nyt eller gøre noget nyt. Min søn vil gerne spise broccoli med cornflakes på. Det stopper jeg ham ikke i, hvis han synes, det smager dejligt. Jeg skal ikke bestemme, hvordan ting hænger sammen i den her verden. Der er alt for meget, der allerede er sat i system. Jeg kan godt lide at rose ham for hans kreativitet. Jeg vil gerne sikre, at hvis vi fx bager sammen, at han finder ud af en måde at organisere det. Jeg vil gerne rose ham for, at han har fundet en måde at gøre det bedre eller sjovere. Det handler næsten aldrig om målet, det handler om, hvordan du rykker dig de små skridt undervejs, og hvordan du formår at se løsninger.

Hvis ikke du var blevet iværksætter, hvad havde du så lavet i dag?

Det ved jeg sgu ikke… Så ville jeg måske have været fotograf. Noget hvor jeg kunne se et resultat af det, jeg gjorde – og hvor jeg kunne se verden på forskellige måder. Jeg har svært ved ikke at se mig selv være i en iværksætter rolle og lave ting. For så ville jeg gøre det på sidelinjen.

Skal du nogensinde pensioneres?

Det ville da være dejligt. Men pension er sådan et mærkeligt ord. Hvis jeg en dag skulle tage fri, så ville jeg jo nok arbejde. Definitionen af arbejde er sådan lidt spøjs. Så ja, jeg skal pensioneres, men jeg skal pensioneres, ligesom min far blev for 10 år siden. Han sidder stadigvæk i seks bestyrelser og driver virksomhed. Men han bestemmer selv. Har han lyst til at lukke virksomheden, så lukker han den. Han er kun i det, fordi det er sjovt, og fordi det er et dejligt netværk med skønne mennesker og et godt setup.

Så ikke den klassiske danske pension?

På et tidspunkt skal jeg drosle ned på arbejde, men jeg håber på, at jeg kan drosle ned meget tidligere end alle andre – og drosle op igen. Jeg vil meget hellere være sammen med min søn, fra han er fire, til han er seks, end fra han er 12, til han er 14. Når jeg er 76, så gider min søn jo ikke være sammen med mig, så er han i gang med at få sine egne børn. Jeg vil hellere være sammen med min søn, når han er ung. Jeg vil pensioneres ti gange i løbet af livet så, hvis det handler om, at man tager et sabbatår.