Uanset om du har et mål du skal nå, et nytårsfortsæt der skal holdes eller et ønske om at komme til bunds med den voksende to-do liste, så er det afgørende at du er produktiv omkring din tid.

Kender du følelsen af at arbejde konstant, men alligevel ikke komme nogen vegne?

Siden jeg startede min egen virksomhed, har jeg været nødt til at lære, hvordan jeg disponerer min tid rigtigt. Hvis jeg ikke har kontrol, kommer jeg ikke igennem min opgaveliste og når i sidste ende ikke mine mål.

Du har helt sikkert dine omstændigheder, der holder dig travlt beskæftiget. Og let’s face it: det er mange ting, man skal i løbet af en dag, men hvis du ikke gør det, bliver det ikke gjort. 

Tricket er at lave et system. Jeg har sammensat 10 tips til en mere produktiv arbejdsdag. Du vil opdage hvor nemt det kan være, at komme igennem dine to-do lister og faktisk gå i seng om natten og føle, at du erobrede dagen i stedet for at føle dig slået af den.

1 | Stå tidligt op

Der er ikke meget der slår en lang og doven morgen i sengen med en varm kop kaffe, morgen-tv, scrolling gennem de sociale medier eller være optaget af en god bog. Men disse morgentimer er det rene produktivitetsguld. Lav en tidsplan og stå op på samme tid hver dag. Der er ikke noget som en sporadisk tidsplan, der dræber en produktiv dag. Gør det til en rutine at stå op på samme tid hver morgen.

2 | Gør dig klar

Start din dag med at blive klar, også selvom du arbejder hjemmefra.

Jeg ved godt at det er fristende at bo i din pyjamas hele dagen. Men prøv at gemme det som en treat til særlige lejligheder og lad det ikke være en dagligdags begivenhed. Klæ’ dig på og indtag dagen. (Jeg ved godt, at det bare er et mind-set, men det er netop det, vi laver. Vi skaber et mind-set, som skal hjælpe dig med at være mere produktiv.)

3 | Giv dig selv et stort smil, et kompliment og en high-five

Det lyder måske tosset. Men at starte dagen med god selvtillid er et godt udgangspunkt. Arbejdslivet (og nåh ja, livet) er fuld af udfordringer og vanskeligheder, så start dagen med at udruste dig selv, så du ikke ender i en træls situation på grund af manglede tro på dig selv og lader det forme din dag.

4 | Gør noget ud af din kontorplads

Hvis du arbejder hjemmefra, eller blot udfører en slags kontorarbejde, skal du skabe dig et ordenligt arbejdsmiljø, så du ikke sidder i lænestolen eller ved køkkenbordet.

Det er dejligt at arbejde udenfor, når solen skinner, men jeg er personligt aldrig lige så produktiv, som når jeg sidder ved mit skrivebord. Find det sted, hvor du føler, du er aller mest produktiv. Hvis det er et bestemt rum, opfordrer jeg dig til, at tage dig tiden til at organiserer dig, så du ikke behøver at flytte ting rundt for at starte din dag. Du skal bare gå ind, sætte dig ned og starte arbejdsdagen.

5 | Planlæg

Planlægning er nok det mest afgørende for en produktiv dag. Så spring ikke dette step over.

Brug et par minutter inden du lukker kontoret på at planlægge hvad der skal gøres den næste dag, eller gør det som den første ting om morgenen.

Bestem hvilke opgaver der er vigtige (som får dig tættere på dine mål) og hvad der haster. Bloker tid i din kalender – og glem ikke at planlægge små pauser.

6 | Plan for afbrydelser

Afbrydelser eller små nødssituationer, opstår hele dagen. Du ved allerede, at det vil ske, så i stedet for at vente, så sæt tid af i dit skema til at tage dig af dem. 

Telefonopkald, tekstbeskeder, e-mails og notifikationer fra sociale medier er ikke ægte nødssituationer, så lad telefonen gå på voice mail, slå notifikationer fra og sluk for lyden, så du ikke bliver afbrudt hele tiden.

Et andet trick er at tildele en bestemt ringetone eller lyd til bestemte kontakter i din telefonbog. Er det ikke børnene eller din udkårne der ringer, så lad være med at reagere. Når du har afsluttet en opgave eller er i gang med din “nødsituations-tid”, kan du tage dig af alt det, der har brug for din opmærksomhed.

7 | Forberedelse

For at arbejde fokuseret, skal du have alt klar du skal bruge for at fuldføre opgaven, så du ikke behøver at stoppe midtvejs og komme ud af fokus.

Idéen er at du ikke behøver forlade din plads før du er færdig. Ved at have alt forberedt, behøver du ikke spilde dyrebar tid på at lede efter det, du har brug for. 

8 | Eat that frog

Har du læst bogen “Eat that frog” (reklame) af Brian Tracy? Det er god læsning om udskydelse.

Pointen er, at du tager den ting du virkelig ikke gider at lave, som den første om morgenen. Så er den streget og *knocked* som det første. Alt ander herefter, vil føles meget nemmere at gå til. Med andre ord, hvis du spiser en frø som det første om morgenen, er alt andet, du skal gøre, et stykke kage sammenlignet med at sidde og spise en frø.

9 | Vision

Hold dit ultimative mål foran dig.

Et mål er personligt. Det har en følelsesmæssig tilknytning til din drøm. Så den bedste måde at forblive motiveret og produktiv er ved at have dine mål foran dig på alle tidspunkter.

Opret et vision board, hæng billeder op eller hav målene stående i din kalender, så du ser dem og forbliver knyttet til dem, og fortsat gør alt hvad du kan for, at få dem til at ske.

10 | Rutiner

Rutiner er defineret som en række handlinger, der regelmæssigt følges; et fast program. Det er en række handlinger der sker uden at du tænker over det.

Som det er med alt i livet; jo mere du gør noget, jo lettere bliver det for dig. Og når du ikke længere bruger din mentale energi på at udføre en opgave, giver det din hjerne fri til at fokusere på det, der virkelig er vigtigt.

“Jo flere gode vaner vi kan skabe for os selv, jo mere viljestyrke og mental energi har vi tilbage til at forfølge vores drømme”

Ruth Soukup

At skabe vaner og rutiner giver den mentale energi til at forfølge vores drømme.

Nogle eksempler på, hvad du kan gøre til en rutine:

  • Tøjvask og rengøring
  • Motion
  • Sociale medier – tjek kun ind på bestemte tidspunkter hele dagen.
  • Din aftenrutine – find f.eks. dit tøj til den næste dag, pak din frokost og læg tøj i vaskemaskinen og indstil timeren, så det er færdigt, når du vågner op om morgenen.
  • Forbindelse til venner og familie – afsæt tid hver dag (eller en gang om ugen) til at ringe til nogen.

Jep!

Hvis du implementerer disse 10 tips, vil du med garanti opleve en stigning i din produktivitet og begynde at vinde over to-do listen.

Når du bliver mester i din tid og får krydset opgaver af på listen hver dag, vil du se hvor let det er at gå efter dine drømme. Ja, du begynder faktisk at leve dem.

Har DU et et godt produktivitets-tip? Del gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *