THOMAS DRACHMANN.

”Man skal ikke blive demotiveret af sine svagheder. Man skal blive motiveret, for så har man noget helt konkret at arbejde med. Det gælder som trommeslager og med alt i livet.”

 

Thomas’ far spiller guitar, klaver og synger. Derfor var det oplagt, at den dengang 6 årig Thomas satte sig til rette bag trommerne. Dér har han så siddet siden… Med en stor portion selvdisciplin, målrettethed og selverkendelse lever han i dag af at turnere Danmark rundt med bl.a. Danmarks popdarling Christopher.

 

---

Hvor kommer du fra og hvad er din baggrund?

Jeg er vokset op i en lille by, der hedder Mørke, som ligger en halv time fra Aarhus. I Mørke handlede det ikke super meget om musik, udover i det hjem jeg boede i. Min far spiller selv, og min mor har altid været meget musikinteresseret – og arbejder også med musik. Vi har altid været gode til at snakke om, hvordan vi har det, og hvad vi godt kan lide at beskæftige os med.

Hvornår begyndte du at spille trommer? Hvad fik dig til det?

Jeg var seks år, da jeg første gang sad bag trommer. Der har altid været musikinstrumenter i hjemmet. Min far var meget ude at spille i weekenderne. Han spillede guitar, klaver og sang. Vi synes, det kunne være sjovt at tage ud og spille sammen, så derfor var det meget naturligt, at jeg sprang på trommerne. Der var aldrig noget pres, lysten kom fra mig selv… måske fordi vi havde en genbo, der var et par år ældre end mig, som jeg synes var mega sej. Han spillede også trommer.

Har du siden da vidst, at du skulle den vej? Eller var der en situation, der ændrede det for dig?

Det motiverede mig at se mine venner fra folkeskolen træne fodbold. Det var aldrig en ting vi dyrkede i familien, men jeg bemærkede, hvordan de trænede på den sportsagtige måde og tænkte: ”det kan jeg da gøre med trommer”. Så det med at øve kom ret tidligt. I løbet af folkeskolen trænede jeg rigtig meget – hver evig eneste dag. Nogle gange tog jeg endda hjem i frikvartererne for at spille en halv time og så tilbage igen. Min far var rigtig god til at aktivere mig og samlede et band, som jeg spillede i. Nogle af os var 10 år gamle. 

Du må have hørt en masse meninger om, hvad du burde have gjort..?

Jeg tror, skillevejen var, da jeg gik på Mellerup Efterskole. Jeg havde længe været fast besluttet på, hvilken vej jeg skulle. Der var ingen andre muligheder. Da jeg var ved at være færdig på skolen, fik vi, bandet jeg spillede i, en mail fra Copenhagen Records. De inviterede os til et møde, og efter et par måneders snakken frem og tilbage tilbød de os en pladekontrakt. Jeg har altid været struktureret omkring min øvning, og da det blev kombineret med tilbuddet om en pladekontrakt, så folk måske, at der var noget om det. Jeg snakkede meget med mindre forældre og husker, at jeg ikke kunne se, hvorfor jeg skulle videre på et gymnasium. Min skole var ikke at sidde og lære dansk, engelsk, tysk og matematik. Min skole var at blive en bedre trommeslager. Jeg lavede skoleskemaer for min øvning og fandt ud af, hvad jeg ikke var så god til, noterede det og satte det i nogle rammer. Jeg brugte hver evig eneste dag på at øve det, som jeg vidste, jeg ikke var god til. Derudover var jeg på musikhøjskole i et halvt år.

Har du ikke overvejet andre veje? Konservatoriet fx?

Jeg tror, det handler om, at man selv finder ud af, hvad man gerne vil. Jeg har altid gerne ville være trommeslager og spille for kunstnere. Ikke andet. For mig har det handlet om at finde ud af, hvordan jeg kunne komme dertil. Jeg synes, det gav bedst mening med selvstudie i stedet for en uddannelse.

Hvordan endte du som trommeslager for Christopher?

Så vidt jeg ved, var det en blanding af flere ting. Jeg lavede en video på YouTube, hvor jeg spillede trommer og mødte en masse forskellige mennesker fordi jeg jammede med forskellige musikere. Jeg sad så hjemme i Mørke en dag i 2013 og fik en opringning, hvor jeg blev spurgt, om jeg kendte ham sangeren Christopher – og om jeg ville være interesseret i at spille trommer for ham. Mørke er meget lidt en musik by og bare et hul ift. København. Jeg synes, det er så sejt, hvordan verden pludselig er blevet utrolig meget mindre pga. noget som YouTube.

 

Har du altid været initiativrig og god til at promovere dig selv?

Ja… Jeg startede med at lave en video, som jeg sendte rundt omkring til forskellige trommefolk. Det førte til, at jeg lavede 19 undervisningsvideoer for et amerikansk magasin. Efterfølgende har jeg lavet nogle videoer til min egen YouTube kanal, som jeg har sendt rundt til nogle andre. Det resulterede i, at jeg blev kontaktet af en tysk og et engelsk magasin. Jeg har fokuseret meget på YouTube, fordi jeg ser det som en god måde at nå bredere ud end lille Mørke.

Det må være dejligt at finde sig selv i så ung en alder…

Ja, det er det! Jeg har altid gjort det af lyst og har i en tidlig alder tænkt: ”Hvis jeg vil leve af det, så skal jeg øve”. Jeg synes, det er vigtigt, at man tør se ens svagheder i øjnene og notere sig dem. Jeg gør det stadig i dag. For 15 år siden var det nogle helt andre mere basale ting. Når jeg øver, finder jeg de ting, jeg kan forbedre – og bliver ikke demotiveret af, at det ikke lyder godt i øvelokalet. I den situation er det nemmeste, at hoppe fra og spille noget der lyder godt for at få selvtilliden tilbage. Men hvis det lyder godt, når man øver, så øver man vel i virkeligheden ikke… Man skal ikke blive demotiveret af sine svagheder. Man skal blive motiveret, for så har man noget helt konkret at arbejde med. Det gælder som trommeslager og med alt i livet.

Hvordan opfatter du dig selv som menneske?

Det er et godt spørgsmål… Struktureret og målrettet. Jeg tror, jeg er god til at tage initiativ ift. min musik. Jeg elsker at arbejde og være arbejdsom. Jeg tænker, at jeg generelt er en glad person, der bare synes, det er sjovt at spille musik.

Vil du spille trommer for hvem som helst?

Mere eller mindre. Det er selvfølgelig sjovest, når det er musik, man godt kan lide. Jeg har faktisk gået igennem utrolig mange faser i mine teenage år. Jeg har haft perioder med metal, afrikansk musik, lidt jazz og pop. Men jeg kan egentlig bare godt lide at spille trommer.

Hvad drømmer du om?

Drømmen er at blive ved med at udvikle mig som musiker, fortsat spille musik med forskellige mennesker og på sigt rejse rundt i verden og spille musik

Hvad med familie og kærester? Er det ikke svært?

Jo, og det er jeg da blevet konfronteret med nogle gange. Det er svært, men jeg tror, når tiden er til det, så kommet det helt naturligt. Lige nu er mit hoved bare hele tiden på musik, så det er svært at tvinge sig selv til at være to steder samtidig.

Tre hurtige til Thomas