LIV JOHANSEN

Månedens DO'ER er skønne Liv Johansen, der for bare to måneder siden startede sit hjertebarn: "LIVNESS". Et community, der har til formål at inspirere dig til at skabe lige netop det liv, du ønsker.
Gennem de sidste måneder har Liv hver uge udgivet en podcast episode, hvor hun interviewer en kendt og succesfuld dansker, som deler ud af håndgribelige råd og tips til hvordan, de har skabt deres succes. Yderligere kan du hver dag blive inspireret på hendes Instagram med ærlige livsråd og spændende tanker om, hvordan man tackler livet. For nylig lancerede Liv sin aller første retreat, som blev udsolgt på bare ét døgn.
Så vi kan vist godt slå fast, at det går stærkt for den handlekraftige randrusianer, der til daglig bor i Miami - når hun altså ikke stikker af på en flyver...

Sådan starter jeg allerhelst min dag…

Helt rolig med tid til reflektion, intentioner for dagen og taknemlighedspraksis. Jeg elsker at stå tidligt op og få en rigtig god og afbalanceret start på dagen. 

Min store passion er...

At formidle inspirerende og givende budskaber og redskaber, der hjælper mennesker med, at skabe og leve et liv hvor de er 100% deres autentiske selv og lykkelige. 

Det vildeste mål jeg har opnået er...

Hmm.. Godt spørgsmål! Jeg har mange forskellige drømme og mål, så det vildeste jeg har opnået er svært.. Når jeg ser tilbage er det vildeste jeg har gjort, at jeg som 19 årig flyttede helt alene  til Los Angeles og blev uddannet skuespiller med et 4.0 GPA (den bedste karakter). Det vildeste karriere MÅL opnået var da en dansk modevirksomhed forfremmede mig til, at åbne og være ansvarlig for hele deres amerikanske marked. Og nu er jeg i fuldt gang med højeste formål  (LIVNESS) som jeg tror på er en del af min livskontrakt i dette liv. 

Den mest inspirerende person jeg kender er…

Må jeg sige Oprah? 😂 Godt nok har jeg boet tæt på hende, men jeg kender hende dog ikke privat. 

For at jeg kan arbejde produktivt, er det vigtigt, at...

Jeg er top fokuseret, uden forstyrrelser og ved præcis hvad det er, jeg vil opnå. 

Hver onsdag udgiver Liv en ny episode af hendes podcast “Lige fra hjertet”, hvor hun snakker med kendte og succesfulde danskere om at skabe og leve det liv, man drømmer om. Klik her!

Min guilty pleasure er...

At stikke af på en flyver når jeg får en skør ide! Mener du i det daglige er det helt sikkert kager! Jeg er en total sukkergris! 

Jeg følger med hos...

Hvis du ønsker at følge en iværksætter, der taler helt åbent om selvudvikling så er @suzyBatiz super. Hun er en fantastik Amerikansk iværksætter med den vildeste baggrund (med de største udfordringer) og i dag er hun på Forbes listen over de mest succesfulde “self made women”. Hun er stor fortaler for at drive forretning og leve sit liv med en spirituel forbindelse, og hun er rigtig dygtig til at formidle vigtigheden af energier, intuition og vores spirituelle del. 

Følg @livness.dk 👇🏼

Seneste artikler

BETTINA BØJSTRUP

BETTINA BØJSTRUP @bettinaboejstrup Har du nogensinde overvejet at tage på hverdagseventyr? Bare pakke bilen, køre ud til vandet, tænde et

Læs mere »

The shop